Sådan pakker og sender vi dine planter


Hvordan sender man egentlig en plante med posten? 

Ét af de spørgsmål, vi hører mest er "Kan man sende planter med posten?" og svaret er heldigvis meget kort - det kan man godt! Det kræver bare lidt ekstra forberedelse fra afsenderens side. Når vi gør klar til at sende din plante til dig, bliver den først tjekket grundigt efter for at sikre, at den er i tiptop stand.

Sådan pakker vi planterne

Inden planten pakkes ned, skal den selvfølgelig have de bedste vilkår for at klare turen. Jorden tjekkes efter og gives eventuelt end let vanding, hvis jorden er tør. Herefter bliver rødderne/potten pakket i en genbrugspose, som snørres forsigtet, men fast til plantens stilk. Hvis jorden er meget løs eller der er overskydende plads mellem jord og posen, vil vi lægge avispapir henover toppen, som kan holde på det meste. Der kan nok ikke undgås at slippe lidt jord ud, men det meste holdes inde af avispapiret og posen. Bladene, samt den indbundne jord, pakkes i papir, som vi fæstner med lidt tape.

Emballage og forsendelse

Vi forsøger så vidt muligt at genbruge emballage til forsendelserne i stedet for at bruge plastik, bobbelplast, etc. Så du skal ikke blive overrasket, hvis din plante ankommer i en skotøjsæske eller banankasse og er omringet af gamle aviser. 

Kassen fyldes med sammenkrøllet avispapir eller lign. for at give planten en god seng at blive sendt afsted på. Selve planten lægges i midten med rigeligt plads i alle retninger - og fæstnes herefter til sin plads med lidt tape, hvorefter mere fyld pakkes ovenpå. På denne måde vil planten undgå at skøjte rundt under forsendelsen, selv hvis den ved et uheld vender på hovedet. Ved meget store planter, vil papkassen konstrueres således, at potten surres på plads i bunden af kassen. 

Du må altid sende os en mail på hello@plantebiks.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer!


Leave a comment


Please note, comments must be approved before they are published



Sale

Unavailable

Sold Out